Tag en tur til kanalerne


Canals er en helt ny bane til CS:GO, sat i en historisk italiensk by. To vigtige turistattraktioner er truet af en international gruppe af terrorister, kendt som Phoenix-gruppen, og SEAL Team 6 er blevet sendt ud for at stoppe dem.

Banen er baseret på realistiske omgivelser, som giver hvert område dets egen arkitektoniske stil, lige så vel som gameplay, og skaber et ukonventionelt layout. CT-siden er sammensat af et stort, åbent område, hvorimod det T-kontrollerede område danner en halvmåne af mindre rum omkring området og giver flere tilgange til hver bombelokalitet.


Bombelokaliteterne kræver forskellige taktikker og valg af våben for hvert hold. Bombelokalitet A er i det åbne CT område og belønner brugen af røggranater og riffel færdigheder, hvorimod bombelokalitet B ligger i det indre, hvor maskinpistoler og haglgevær er mest nyttige.


Kanalen, som løber under lokalitet B, tillader også snigende adgang dybt ind i det CT-kontrollerede område og A-lokaliteten. Dette område har en masse dækning, som gør det svært og farligt for CT’er at holde.


Banen er baseret på et sted fra den virkelig verden, men æstetikken er med vilje holdt ren og ryddelig for at opnå god spillersynlighed. Derudover er mange af de miljømæssigemodeller bygget på en modulær måde, så de nemt kan genanvendes af fællesskabets baneskabere.

Vi glæder os til at se, hvordan banen bliver modtaget af spillerne. Ligesom ved vores tidligere baneudgivelser, hjælper feedback fra fællesskabet os med at lave forbedringer i fremtiden.

Phoenix Rising

I dag udgiver vi en visuel opgradering til Phoenix Terrorist-spillermodellen. Ligesom de seneste opgraderinger af SAS Counter-Terrorist-modellen er justeringerne fokuseret på at bevare karakterens tydelighed og forbedring af den overordnede, visuelle troværdighed.

Spectrum-kassen

Vi præsenterer Spectrum-kassen med 17 fælleskabsdesignet våbenlakeringer. I Spectrum-kassen er den sjældne, specialgenstand anden generation af knive i Chroma-lakeringer.