Undersøgelse

I sidste uge lancerede vi Counter-Strike: Global Offensive-betaen ved at give 7.000 nøgler til nuværende CSS- og CS 1.6-spillere. Mandag blev der givet 2.000 nøgler til fællesskabssider verden over.

I dag åbner vi vores online undersøgelse for alle. De næste nøgler sendes ud baseret på denne undersøgelse. Hvis du ikke gennemfører undersøgelsen, modtager du ikke en nøgle.

I løbet af de kommende måneder laver vi udvælgelser fra deltagerne i undersøgelsen. Det kan være, at vi nogle gange tilføjer erfarne spillere og andre gange nye spillere. Nogle gange vil det være 1.6-spillere og nogle gange CSS-spillere eller spillere, som ikke har spillet nogen af disse ting.

Der er ikke nogen forkerte svar til spørgsmålene i undersøgelsen.

Sørg for at få udfyldt undersøgelsen i dag. I næste uge laver vi vores første udvælgelse fra undersøgelsen.

Vi fortsætter også med at give gavenøgler til aktive CS:GO-betaspillere, som de kan dele med deres venner. Det er nemt at optjene disse nøgler: Tryk quickmatch og spil CS:GO.

Tjek ind igen senere i denne uge for at se vores analyse af rekylens ændringer og en ny opdatering denne fredag.

Hvis du gik glip af det, er der her et link til undersøgelsen.