Atlanta 2017 – Souvenirer


ELEAGUE Atlanta 2017-majoren starter denne søndag kl. 16:00.

Imens du ser ELEAGUE Atlanta 2017, har du chancen for at få en souvenirpakke som minde for begivenheden. Hver souvenir indeholder et våben fra samlingen for det kort der spilles på, gyldne klistermærker for holdene som spiller og en gylden MVP-autograf fra den runde, hvor souveniren droppede.

For at kvalificere til en souvenirpakke, skal du bare se begivenheden. Hvis du kigger med i GOTV eller hovedmenuen, kvalificerer du automatisk til souvenirs. Hvis du ser med fra en officiel Twitch-stream, skal du sikre dig, at din Steam-konto er tilknyttet!

Glem ikke at du kan støtte dine favoritspillere og -hold ved at købe ELEAGUE Atlanta 2017-genstande. 50% af indtægterne fra genstandene går direkte til spillerne og disses organisationer. Du kan også bruge holdklistermærkerne til at træffe dine valg til Pick’Em-udfordringen. Husk at foretage dine valg til gruppefasen, inden denne starter på søndag.