Varm og kold

Der er meget at fordøje i dagens opdatering, som inkluderer nye baner, indstillinger for positionel lyd og gameplay. Klik her for flere oplysninger!

Kom ind i rotationen

To nye baner er blevet tilføjet til spillet, Biome og Sub-Zero, og de er i øjeblikket tilgængelige i Casual Sigma-banegruppen. Vi måler spilletid på disse (og andre) baner i CS:GO, så stem med dine patroner, og lad os vide, hvilke baner skal blive!

Der er andre ændringer i banepuljen. Austria har været en populær Casual-bane og er nu tilgængelig for Competitive-matchmaking (og er blevet flyttet over i Casual Delta-banegruppen), hvorimod Canals er blevet fjernet fra Competitive-matchmaking. Derudover siger vi i dag farvel til Shipped og Insertion.

Startbetingelser

I dag udgiver vi en ændring i økonomien i begyndelsen af halvlegen for at reducere den øjeblikkelige virkning af en tabt pistolrunde. I Competitive-matchmaking anses begge hold nu for at starte halvlegen med en tabt runde, som nulstilles efter en vinderrunde. I stedet for 1400 USD modtager første rundes taber 1900 USD, derefter 2400 USD for et efterfølgende tab osv.

Vi har også lavet nogle gameplay-ændringer i CZ75a og Tec9 samt nedsat prisen på SG553 og AUG.

Så tag en dyb indånding, dyk ned i en kamp, og se, hvad der er nyt!