Ændring af kontoer uden Prime-status
2021.06.03 -
CS:GO blev gratis at spille for over to år siden og er fortsat en succes. Vi ser hele tiden nye spillere i CS:GO, og som altid er det vigtigt, at alle og enhver kan begynde at spille spillet helt gratis.
Udover alt det spilmæssige, som vi har gjort gratis tilgængeligt, så har nye spillere haft adgang til drops, rang, færdighedsgrupper og gratis mulighed for Prime-matchmaking. Med tiden har de fordele dog desværre gjort det muligt for ondsindede spillere at ødelægge oplevelsen for både nye og rutinerede spillere. Derfor ændrer vi i dag det, som nye spillere tilbydes.
Nye spillere kan stadig spille alle spiltilstande, spille på fællesskabsservere og spille værkstedsbaner. De vil dog ikke længere modtage XP, rang, drops eller færdighedsgrupper – de funktioner er nu udelukkende tilgængelige for Prime-spillere.
Nye spillere kan stadig opgradere til Prime ved at købe Prime-statusopgraderingen fra Steam-butikken, men der er ikke længere nogen gratis måde at få Prime-status på. Hvis du desuden køber opgraderingen inden for de næste to uger, beholder du din nuværende færdighedsgruppe og XP.
Vi introducerer “ikke-rangeret”
Når nye spillere spiller Competitive, Wingman og Danger Zone, så vil kampene stadig bruge færdighedsbaseret matchmaking, men spillere optjener ikke en færdighedsgruppe.
Prime-spillere kan også spillede ikke-rangerede kampe, hvor deres færdighedsgruppe ikke påvirkes af resultatet, og hvor der ikke er nogen lobbybegrænsninger baseret på færdighedsgruppen.
Uanset om du er erfaren veteran eller nyankommen, så siger vi held og lykke og god fornøjelse!