CS:GO-værkstedskonkurrence: Drømme og Mareridt

Den 22. juli lancerer vi værkstedskonkurrencen “Drømme og Mareridt” med en præmiepulje på 1 million USD.

Vi er på udkig efter 10 originale våbenlakeringer til CS:GO med drømme- eller mareridttema. De 10 vindere modtager hver 100.000 USD. Det eneste, du skal gøre udover at indsende din våbenlakering til CS:GO-værkstedet, er at have en ikke-begrænset Steam-konto. Og ja, man må gerne deltage med hold på mere end én person.

For at hjælpe skaberne med at få en idé om, hvad vi efterspørger, har vi udgivet en dedikeret webside til konkurrencen. Her kan du finde flere oplysninger om de typer lakeringer, vi er på udkig efter, eksempler på temaet “Drømme og Mareridt”, information om, hvordan du tilmelder dig, konkurrenceoplysninger og mere. Vi har også oprettet et underforum i CS:GO-diskussionerne til kunstnere, tekniske kunstnere og andre, så I kan samarbejde om indsendelser og idéer.

For næsten 10 år siden udgav vi værkstedet i Steam i håbet om at skabe et centrum for fællesskabsindhold. Siden da har over fem millioner skabere indsendt og udgivet over 20 millioner nye genstande i adskillige spil på Steam, hvilket har gjort dem tilgængelige for millioner af gamere i hele verden. Som alle af disse spils spillere ved – og det gælder også CS-spillere – så er mange af de mest ikoniske spilgenstande, baner og mere blevet skabt af medlemmer af fællesskabet. Indholdskonkurrencen “Drømme og Mareridt” er skabt for yderligere at støtte dette fællesskab.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til konkurrencen, er du velkommen til at sende en e-mail til os på csgoteamfeedback@valvesoftware.com med emnet “Dreams & Nightmares”.