Regional major-rangliste for CS:GO
Regional major-rangliste for CS:GO
Vi vil gerne sikre, at den kommende major har de bedste hold i verden, og derfor kræver vi, at nuværende legender og udfordrere viser, at de stadig er i topform.
Alle hold, som deltager i den næste major, skal skaffe sig en invitation gennem regionale rangeringer, som opdateres baseret på deres præstation i kommende RMR-turneringer..
Hold, som konkurrerer i en RMR-turnering, modtager major-rangeringspoint baseret på deres placering. RMR-turneringerne i 2020 vil have følgende pointfordeling i alle regioner:
Pointfordeling i turneringer i 2020 | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Placering | Berlin 2019 | RMR 1 (maj) | RMR 2 (sommer) | RMR 3 (efterår) | ||
1 | 800 | 1600 | 2000 | 2500 | ||
2 | 600 | 1500 | 1875 | 2344 | ||
3 | 600 | 1400 | 1750 | 2188 | ||
4 | 600 | 1300 | 1625 | 2031 | ||
5 | 600 | 1200 | 1500 | 1875 | ||
6 | 600 | 1100 | 1375 | 1719 | ||
7 | 600 | 1000 | 1250 | 1563 | ||
8 | 600 | 900 | 1125 | 1406 | ||
9 | 300 | 800 | 1000 | 1250 | ||
10 | 300 | 700 | 875 | 1094 | ||
11 | 300 | 600 | 750 | 938 | ||
12 | 300 | 500 | 625 | 781 | ||
13 | 300 | 400 | 500 | 625 | ||
14 | 300 | 300 | 375 | 469 | ||
15 | 300 | 200 | 250 | 313 | ||
16 | 300 | 100 | 125 | 156 |
Major-invitationer
24 hold inviteres til majoren fra seks forskellige regioner baseret på den regionale major-rangering.
Der er i alt 8 legende-, 8 udfordrer- og 8 kandidatinvitationer tilgængelige.
Hver region tildeles invitationer til majoren baseret på regionens præstation i den forrige major. Baseret på resultaterne i Berlin-majoren 2019 er invitationerne for hver region fordelt således:
Invitationsfordeling til Rio i november 2020
Invitationsfordeling til Rio i november | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
EUR | SNG | NA | SA | AS | OC | |
Legender | 3 | 2 | 3* | 0 | 0 | 0 |
Udfordrere (tidligere “tilbagevendende udfordrere”) |
6 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 |
Kandidater (tidligere “nye udfordrere”) |
2 | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 |
Invitationer i alt | 11 | 5 | 5 | 1 | 1 | 1 |
*Hold, som i øjeblikket er forhindrede i at rejse til deres hjemregion, inviteres til at forsvare deres invitationer i den region, de befinder sig i p.t.
Ofte stillede spørgsmål
Sp. Vil der være minor-turneringer til majoren i Rio i november?
Sv. Der vil ikke være minor-turneringer op til majoren i Rio i november. De 24 hold i majoren i Rio i november vil blive bestemt ud fra regionale major-rangeringer. Hold vil ikke kunne kvalificere sig på andre måder.
Sp. Hvad sker der med hold, som var blevet inviteret til minor-turneringerne i maj?
Sv. For den første RMR-konkurrence i maj vil hold, der har kvalificeret sig til minor-turneringerne i maj (og/eller kvalifikationskampe til minor-turneringerne), blive inviteret til at deltage i deres respektive regions konkurrence. Til senere RMR-konkurrencer vil deltagere blive inviteret baseret på deres regionale placering, og der vil være yderligere pladser baseret på kvalifikationskampe.
Sp. Hvad sker der med minor-præmiepuljen?
Sv. Valve sponsorerer RMR-turneringerne til maj og efteråret. Hver af turneringerne har en præmiepulje på 255.000 USD, som fordeles i hver region baseret på antallet af tilgængelige legende- og udfordrerinvitationer for den pågældende region. Den mindste præmiepulje for en region vil være 10.000 USD.
Sp. Hvad afgør, hvilken region et hold konkurrerer i?
Sv. Omstændighederne taget i betragtning bestemmes et holds region ud fra, hvor de befinder sig i øjeblikket.
Sp. Hvad sker der, hvis et hold skifter region?
Sv. Regionale major-rangeringer repræsenterer kun et holds præstation i forhold til andre hold i samme region. Hvis et hold skifter region, vil deres rangeringspoint derfor blive nulstillet.
Sp. Kan et hold ændre sin holdopstilling inden turneringen? [OPDATERET]
Sv. Forud for hver RMR-turnering kan hold ændre op til to spillere i deres opstilling for 20% af holdets point, pr. spiller. Hvis de udskifter tre eller flere spillere mellem turneringer, nulstilles deres point.
Hvis et hold f.eks. registrerer sig til sommerens RMR-konkurrence med 3/5 af deres opstilling i maj, reduceres deres RMR-point med 40%.
Sp. Kan et hold ændre holdopstillingen under en turnering? [NYT]
Sv. Ja, et hold kan når som helst udskifte deres registrerede coach én gang for en spiller mod en pointstraf på 20% af deres optjente point under turneringen.
I tilfælde af onlinedele af en konkurrence kan udskiftningen tilbageføres, men hver gang en coach sættes ind på eller fjernes fra holdet, er der en straf på 20% af de optjente point fra turneringen.
F.eks. vil et hold, der stiller med en coach, modtage 80% af pointene fra turneringen. Hvis den oprindelige spiller vender tilbage til holdet under turneringen, får de 80% af de resterende point (64%) for turneringen.
Sp. Hvis et hold ændrer deres holdopstilling under en turnering, hvilken holdopstilling optjener så point til holdet? [NYT]
Sv. Udskiftninger under en turnering påvirker ikke holdopstillingen.
F.eks. hvis et hold ønsker at gøre reservespilleren permanent på holdet. Holdet mister 20% af de optjente point fra den nuværende turnering og yderligere 20% af deres samlede point, når de tilmelder sig til den næste turnering med en opdateret holdopstilling.
Sp. Hvornår inviteres et hold til en RMR-turnering (eller major)? [NYT]
Sv. Efter et hold registrerer deres holdopstilling med fem spillere og en valgfri coach, evalueres deres point. Invitationer sendes til topholdene baseret på rangeringspoint, når alle hold er tilmeldt.
Sp. Hvad sker der, hvis et inviteret hold afslår invitationen? [NYT]
Sv. Hvis et hold afslår en invitation til en RMR-turnering eller majoren, inviteres det næsthøjest rangerede hold.
Sp. Hvem optjener point ved en RMR-turnering? [NYT]
Sv. I maj optjener alle hold RMR, eftersom alle hold kvalificerede sig gennem den almindelige kvalifikationsproces for majors. For andre RMR-turneringer optjener kun de N bedste hold point, hvor N er antallet af hold, som er blevet inviteret baseret på RMR.
F.eks. vil en turnering, hvor de bedste 4 hold inviteres efter RMR og 12 hold efter andre metoder, kun generere RMR-point for de 4 topplaceringer. En turnering, hvor alle 16 hold inviteres efter RMR, genererer RMR-point for samtlige 16 placeringer.
Sp. Hvor mange point får hold, hvis de ender på samme placering? [NYT]
Sv. Hvis hold ender på samme placering, modtager de gennemsnittet af pointene for de pågældende placeringer.
F.eks. hvis en sommerturnering ender med uafgjort mellem 3.- og 4.-pladsen, får begge hold 1687,5 RMR-point.