PGL-major i Antwerp 2022


Det første major-mesterskab i 2022 afholdes af PGL i Antwerp i Belgien i den massive arena Antwerps Sportpaleis!

Seere derhjemme kan følge med i broadcasten af majoren i 4K d. 9.-22. maj, og de, som møder personligt op, kan få billetter til slutkampene, som afholdes d. 19.-22. maj.

Mere information om hovedbegivenheden, billetter og RMR-kvalificeringerne kommer snart.

Regler

Alle turneringer har et sæt regler. For major-turneringer skrives regelsættet af arrangøren bag turneringen, med yderligere “supplerende” regler direkte fra Valve. Disse supplerende regler har udviklet sig med tiden, og det har ikke altid været lige nemt for fans eller turneringsarrangører at finde dem.

For at reducere forvirringen om disse supplerende regler har vi samlet vores krav i et offentligt dokument, som kan ses her:

Supplerende regler for major-turneringer

Klistermærkekapslen “Boardroom”

I dag udgiver vi klistermærkekapslen “Boardroom”, som indeholder 22 unikke klistermærker fra Steam-værkstedets kunstnere.

Så tag dig en kop kaffe, sæt dig til rette, og åbn designdokumentet – klistermærkerne er tilgængelige nu!

Drømme og mareridt-kassen

I dag udgiver vi Drømme og Mareridt-kassen med 17 våbenlakeringer fra CS:GOs Steam-værksted som en del af Drømme og Mareridt-konkurrencen samt Gamma-knive fra Operation Riptide-kassen med sjældne specialgenstande!

CS:GO-teamet gennemgik over 15.000 indsendelser fra kunstnere fra hele verden og valgte 17 våbenlakeringer, som udgives med kassen. Hver vinderbidrag modtog 100.000 USD, som betyder, at den samlede vinderpulje var på 1,7 millioner USD.

Vinderbidragene blev lavet af 23 forskellige kunstnere, hvoraf 14 af dem bidrog til værkstedet for første gang. Vi vil gerne takke alle, som deltog i konkurrencen.

Kassen er nu tilgængelig som et genstandsdrop i spillet og fra Steam-fællesskabsmarkedet!

Tjenestemedaljen 2022


Hop godt ind i det nye år med tjenestemedaljen 2022, som er tilgængelig fra 1. januar.

Når du opnår rangen “Global general” (rang 40), så får du mulighed for at nulstille din profilrang og optjene (eller opgradere) en tjenestemedalje 2022. Medaljen er en genstand, der kan inspiceres og fremvises, og andre kan se den, når din avatar vises i spillet.

Tiden er altid fornuftigt brugt, når man spiller CS:GO, så hop ind i en kamp, og tjen noget XP!

Konkurrencevindere af Drømme og Mareridt


Tilbage i juli annoncerede vi værkstedskonkurrencen Drømme og Mareridt – en kunstnerisk begivenhed med en præmiepulje på 1 million USD fordelt på ti vindere, som hver modtager 100.000 USD for deres våbenlakering til CS:GO med drømme- eller mareridttema.

Da vi nåede fristen for indsendelser i oktober, havde vi modtaget over 15.000 indsendelser.

CS:GO-teamet gennemgik det fantastiske arbejde fra kunstnere og hold fra hele verden og besluttede, at ti vindere ikke var nok. Så de valgte syv ekstra vindere (17 vindere i alt) til en samlet præmiepulje på 1,7 millioner USD.

Vindere

Nextgenz
TheDanidem
Niran
Sebasteter og Kuch
Sparkwire og Druida
Druida
Maloo
supremat
oKeyush
Madara og Blazer
Anbu og kasim.tattoo
hook og KvaHu
Jerry og zlo
Des
Guardian Gear
Catmagen og b3d
Sorarox

De vindende indsendelser er lavet af 24 forskellige kunstnere, hvoraf 14 af dem har indsendt til værkstedet for første gang. Vi er i øjeblikket i gang med at kontakte vinderne og vil samarbejde med dem i de kommende uger, mens vi gør deres genstande klar til at blive udgivet i spillet.

Vi vil gerne takke alle, som deltog ved at indsende deres værker. Vi håber på at se mere fra jer i fremtiden.